27.4.02

Sådan bruger du Bloglines

1) Gå ind på adressen: http://www.bloglines.com/
Øverst i højre hjørne er der et link, der hedder Register
Klik på det – så kommer du ind på siden, hvor du kan oprette en konto

2) Du skal bruge en e-mail adresse, du har adgang til i arbejdstiden. Den fungerer som dit brugernavn hos Bloglines. Du skal have adgang til den i arbejdstiden, fordi Bloglines sender dig en e-mail for at tjekke, at e-mail adressen fungerer, og at den tilhører dig.

Vælg et password på minimum 6 tegn.

Vælg tidszonen +0100 Central European og lad Language blive ved med at stå på engelsk (medmindre du hellere vil se teksten på tysk eller fransk naturligvis)

3) Nu kommer du ind på din nye Bloglines-konto, men du skal lige have svaret på validerings-e-mailen, før du går i gang. Du svarer ved at klikke på det link, der er i selve e-mail teksten. Det link sender dig hen på en side, hvor du kan vælge nogle RSS feeds. Det behøver du ikke gøre nu.

4) Klik på det faneblad øverst oppe på siden, der hedder Feeds. Det er her, du har mulighed for at lægge de blogs ind, du gerne vil følge med i.

5) Øverst oppe til venstre har du tre links: Add, Edit og Options. Klik på Add for at tilføje nye feeds.

6) Du kommer nu ind på en side med et lille tekstfelt midt på. Her skal du bare kopiere den almindelige adresse på den hjemmeside eller blog, du er interesseret i, ind.
Bloglines undersøger så selv, om der findes et RSS feed på siden, når du klikker på Subscribe-knappen lige ved siden af tekstfeltet.

7) Prøv med adressen på vores 23 Ting blog: http://www.hvidovre23.blogspot.com/

8) Bloglines præsenterer dig for en til flere valgmuligheder. Bare sæt et hak ud for en af dem.

9) Nedenunder kan du vælge om denne feed skal ligge i en undermappe. Det kan du altid lave om på senere, så du kan godt nøjes med bare at klikke Subscribe forneden på siden.

Bemærk, at du kan vælge, om et feed skal være synligt for alle (public) eller kun for dig selv (private). Andre kan nemlig se din Bloglines konto, hvis du giver dem lov. Se hvordan du gør det her.

Prøv f.eks. at se Rebekkas konto. http://www.bloglines.com/public/kinimond23

0 kommentarer: