Spørgsmål og svar

Se svar på de mere praktiske spørgsmål her

Hvad er 23 ting?
23 ting er et legende læringsforløb, hvor du i dit eget tempo får mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de mange nye teknologier og muligheder, der falder ind under begrebet Web 2.0.


Web 2.0 – hvad er det?
Web 1.0 var det oprindelige Internet. Almindelige hjemmesider med informationer, måske en elektronisk opslagstavle og en kontakt e-mail nede i bunden. Dengang var det meget vigtigt, at brugerne blev på ens egen side, så hver gang man lavede et link til en anden hjemmeside, åbnede den et nyt browservindue.

Web 2.0 er ”det nye” Internet, hvor man lægger større vægt på dialog og muligheden for at kombinere indhold. Det betyder både, at man trækker indhold andre steder fra ind på sine egne sider, men også at man lader andre trække det indhold, man selv har lavet, ind på deres sider.

Der er mange, der synes, at Web 2.0 er noget reklame-snak, der bare skal lyde smart. Det er ikke helt forkert. Det er dog også en nem måde at sige, at noget er data- og dialog-orienteret på.


Er det ligesom et kursus?
Ikke helt. Det er et selvstudium, så vi mødes ikke samlet. Og der er heller ingen kursusmaterialer, kun denne blog. Det betyder, at der ikke er så meget, der skal læses, til gengæld er der heller ikke lavet trin for trin vejledninger til alt. Heldigvis er mange af tingene rimelig hurtige at sætte sig ind i.


Hvordan skal jeg få tid til at lære 23 nye ting at kende?
Hver uge er der en blogpost, der beskriver ugens emne. Der er også et par opgaver. For at løse opgaverne skal man nogle gange oprette en konto eller melde sig til den service, vi afprøver, men selv om man både skal gøre det, prøve et eller andet af og selv skrive en kort blogpost om det, så burde det kunne lade sig gøre på en halv times tid. Og man behøver ikke at gøre det hele på en gang.


Hvad nu, hvis jeg skal på ferie? Eller bliver syg?
Der er lidt ekstra luft til sidst, så du kan nå at samle op på det, du ikke nåede.


Hvad er det for nogle ting, vi skal prøve?
Det bliver afsløret hen ad vejen. Du kan se programmet her.


Skal man så være rigtig god til engelsk? Eller til computere?
Mange af de ting, vi skal prøve af er på engelsk, men de er meget ens i opbygningen, så man behøver ikke at være en haj til engelsk. Som udgangspunkt burde det alt sammen være mindre kompliceret end GUI. Du behøver heller ikke at være IT-ekspert. Ideen med Web 2.0 er, at alle skal kunne lave sjove og spændende ting uden at være teknikere.


Man kan ingenting på arbejdscomputerne – er I nu sikre på, at vi overhovedet kan det her?
Vi har tjekket det. Det er blandt andet grunden til, at vi ikke skal prøve Second Life af, for det kan man nemlig ikke få lov til på kommunens netværk.
Fordelen er så også, at alt det vi skal lave ligger på Internettet, så du skal ikke hjem og installere noget derhjemme for at kunne bruge det der. Du skal bare huske adressen på siden og dit eget brugernavn og password.


Jeg hadede at skrive stile, da jeg gik i skole. Kan jeg ikke slippe for at skulle skrive alle de blog-indlæg?
Lige det med at blogge er en så vigtig del af projektet, at det ikke er til at komme udenom. Men i modsætning til danske stile, så er blog-indlæg meget nemmere. De må nemlig gerne være korte. Og hvis du senere får lyst til at skrive mere, kan du altid gå ind og redigere i dine gamle indlæg.


Jeg fatter altså ikke, hvad [] går ud på. Hvad gør jeg så?
Så spørger du bare. Rebekka og Henriette er tovholdere på projektet. Listen over deltagere finder du her, og husk: to hoveder tænker næsten altid bedre end et.


Hvorfor skal jeg melde mig til det her?
For at lære noget nyt. Du bliver bedre klædt på til at besvare lånerspørgsmål, og du får en praktisk erfaring med mange af de ting, der bliver snakket om i medierne. Mange af tjenesterne kan være ret sjove, også når man ikke er på arbejde.

Og så er der jo også både en gulerod og en præmie …